Er dit klædeskab klar til sommeren?
Endelig er den her! Måske kan man ikke mærke det lige nu, men der går ikke mange uger, før træernes blade begynder at springe ud fra deres vinterskjul. Selvom vi kun netop er trådt ind i årets første forårsmåned, er det ikke for tidligt at glæde sig og begynde at drømme om solrige sandstrande og lune sensommeraftener. Men et sæsonskifte betyder, med sine medfølgende temperaturændringer, også, at der skal nyt tøj på kroppen. Den forrige sæsons outfits, som du så længe har savnet, skal hives ud af skabet og måske er det også tiden til at der skal nyt ind i garderoben.
Garderoben skal gøres sommerklar
Du glæder dig nok allerede til at hive sommertøjet frem fra det bagerste af skabet og komme ud og få noget sol på de vinterblege ben. Foråret og sommeren er tiden, hvor du endelig kan pakke dig ud af din termoindpakning af tykke sweatre og store uldtørklæder. Snart kan du pakke vinterstøvlerne ned i kasser og gemme dem langt væk i kælderrummet. Det bliver intet mindre end fantastisk igen at mærke solens varme i kinderne igen og få lov at trække i den sommerkjole der har hængt og ventet forventnin
gsfuldt på dig over
vinteren. Men foråret giver dig ikke kun lov til at hive sidste sæsons tøj ud af skabene, men det er også den tid på året, hvor det er mere end i orden at investere i noget nyt fedt tøj. Butikkerne bugner allerede af sommerkjoler, forårsjakker og solbriller, der kun venter på, at du giver det liv i sommermånederne. Alle disse fristelser er det da ærgerligt, og måske også næsten umuligt, at modstå og gå glip af.
Gå ikke glip af forårets og sommerens trends
Når du skal ud på den årlige forårsshopping, kan du med fordel vende blikket mod de store modehuses catwalks rundt omkring i verden. Hvis du skal lytte til dem, kan du lige så godt pakke alle dine klassiske sorte sæt væk. Nu ved vi jo godt, at det er langt fra alle, der har råd ti
l at indkøbe tøj for de store summer af penge, der ligger i deres kollektioner, men derfor kan man jo godt få lidt inspiration. Og heldigvis har de store modehuse i år banet vejen for noget for enhver smag dette forår. Om du er til de stærke farver eller den bløde, romantiske paste,l har du alle muligheder for at stråle i modefarver her til sommer. Har du mod på at springe ud i de stærke sommerfarver, har du mulighed for kjoler i solrige gule farver, forårsjakker i den traditionelle kongeblå nuance eller sommertoppe i den kraftige og dominerende røde farve. I en klar grøn farve, der vil vælte enhver bagover, vil du også kunne gå sommeren i møde med rank ryg, stolthed og styrke. Tænker du nu, at du ikke har modet på at springe ud i de helt skrappe nuancer, har modeverdenen også tilgodeset dig dette forår. De smukke pastelfarver er igen i år i høj kurs. Indtag strandende i lette lyseblå eller ferskenfarvede sommerkjoler. Til den allermest romantiske type er den sarte rosa farve også på banen igen i år. Udlev din ultimative kvindelighed i disse pastelfarver, uden at komme til at ligne en lille pige i prinsessekjole.
Så lige gyldigt hvad du er til af skrappe eller bløde farver, har du ingen undskyldning for ikke at komme ud i solen i dit nyeste sommertøj. Skynd dig ud og få piftet garderoben op inden sommersolen og de varme temperaturer for alvor bryder igennem og glæd dig til endelig at få lidt kulør på kroppen igen.